Efter disse 13 argumenter, er det de færreste, der stadig kan finde på at stemme ja til folkeafstemningen. Problemet er ikke manglende argumenter mod patentdomstolen, problemet er, at for få danskere ved hvad sagen drejer sig om. Hvis du som så mange andre er i tvivl, så læs om EUs patentdomstol her.
1. Suverænitetsafgivelse
Danskerne vil have mindre EU og derfor er det oplagt at starte med, at stoppe med at give EU endnu mere magt. Igennem en fælles patentdomstol, afgiver vi i sagens natur suverænitet, hvilket er hele årsagen til vi overhovedet får lov til at stemme om det. Hvis en folkeafstemning kunne være undgået, så havde vi ikke fået en. Alene det, at en folkeafstemning ikke kunne undgås, viser tydeligt at det er en sag om suverænitetsafgivelse.
Patentdomstolen er ikke et normalt EU samarbejde, men et forstærket samarbejde mellem nogle EU lande. Lande udenfor EU må ikke være med, selv om vores patentlovgivning er lavet sammen med mange flere lande end bare EU.
2. Patenter på fødevarer og gener
EU har allerede et patentkontor, Det Europæiske Patentkontor. Dette patentkontor skal samarbejde tæt med EUs patentdomstol under samme regelsæt. Problemet er, at Det Europæiske udsteder patenter på fødevarer og gener.
For eksempel har de udstedt patent på en type peberfrugter, på sojaplanter og på den naturligt fremkommende gen-sekvens, der afslører kræft i bugspytkirtlen.
Det er patenter vi traditionelt set ikke har accepteret i Danmark, men som vil blive gyldige fremover med EUs enhedspatent, hvor alle nye patenter med et slag vil blive gyldige i alle de samarbejde lande.
3. Antallet af patenter
Hvis Danmark siger ja til EUs patentdomstol, så får vi 10 gange så mange patenter hertil. På nuværende tidspunkt validerer vi omkring 10% af de patenter, som Det Europæiske Patentkontor udsteder. Med enhedspatentet vil alle de fremtidige patenter blive gældende i Danmark – ikke bare en lille håndfuld, men 60.000 patenter om året. Patenter, som alle danske virksomheder skal lære at navigere rundt om hvis ikke de vil en tur i retten.
Under 1% af danske virksomheder tager i dag patent. Derimod står virksomheder udenfor EU for omkring halvdelen af de europæiske patenter.
4. Sproglige vanskeligheder
Regeringen har en aftale i samarbejde med Venstre, om at vi i Danmark skal have vores egen underafdeling af EUs patentdomstol. Det er for at sikre at en virksomhed kan køre en sag på dansk. I virkeligheden en flot tanke, men hvor meget har den danske regering at skulle sige i forhold til hvor EU skal placere sine domstole? Det, der kan få os til at undres, er, at Spanien og Italien ikke ønsker at være med i EUs patentdomstol. Den største hårdknude mellem disse lande og EU i denne sag, er lige netop, at de ikke kan få lov til at bruge deres modersmål i patentsager. Så hvorfor skal vi tro at EU er tilbøjelige til at give Danmark en sproglig undtagelse, når de har afvist Spanien og Italiens klager?
Muligvis kan en domstol blive oprettet i samarbejde med Sverige, men intet er sikkert.
UPDATE: Sverige har indgået et samarbejde med de tre baltiske lande om en nordisk/baltisk domstol. Her skal sagerne ske på engelsk. Det gør en dansk domstol endnu mindre realistisk.
5. Korruption
Hvis vi i Danmark kan få en underafdeling af EUs patentdomstol, så kan Tjekkiet også. Det lyder ikke så slemt i sig selv, til vi tager et kig på Tjekkiets placering på Transparency International’s liste over korruption i verden. Danmark ligger som altid nummer 1, Tjekkiet besidder derimod en delt 57. plads. Det er mere korrupt end lande som Rwanda, Israel, Uruguay og de Forenede Arabiske Emirater. Altså et land, hvor det er mere oplagt at købe en dommer, end at hyre en advokat.
Du kan være heldig at din sag lander i en dansk retssal. Men, da det fleste virksomheder arbejder på tværs af EUs grænser (eller benytter sig af international teknologi), så kan man risikere at sagen ender i et andet land. Det land kunne være Tjekkiet, hvor en retfærdig retssag er en urealistisk drøm.
6. Manglende retssikkerhed
EUs patentdom er sammensat smart. Lidt for smart. Det er sådan i vores juridiske systemer, at hvis man er uenig i en kendelse, så kan man anke den. Det kan man selvfølgeligt også i EUs patentdomstol. Problemet opstår bare ved, at eneste ankemulighed er til en anden del af selv samme domstol som afsiger den oprindelige kendelse. Altså har du ikke ret til at bringe sagen til højesteret, eller på anden måde ud af det system, som er opbygget for at tjene penge på patentsager.
7. Bureaukrati og høje priser
Apple og Google bruger flere penge på patenter, end på innovation og udvikling. Er det den fremtid, de danske virksomheder skal gå i møde?
Tilhængere af EUs patentdomstol hævder, at et “nej” til patentdomstolen vil være både dyrt og bureaukratisk. Nogle fortæller, at det vil koste danske virksomheder hundredetusinder af kroner at stå udenfor – det er et tal, som de har regnet sig frem til ved at samligne køb af patent i alle EU lande frem for et enhedspatent. Men der er bare det, at selv ved et nej til patentdomstolen, vil enhedspatentet stadig kunne købes af danske virksomheder. Altså kan man bare købe et dansk patent og et enhedspatent, modsat hvad tilhængerne af EUs patentdomstol påstår. Selvfølgeligt er der en merpris for det yderligere køb af det danske patent, men meget lidt i forhold til alle de retssager omkring patentbrug, som danske virksomheder kan blive udsat for. Til sammenligning har det kostet amerikanske virksomheder 150 milliarder kroner i sagsanlæg i patentsager i 2011 – ønsker vi virkeligt at følge i deres dyre fodspor?
Polen fik foretaget en national undersøgelse af hvordan det ville påvirke landet at være med i EUs patentdomstol. Den rapport viste, at det ville skade Polens nationale økonomi at være med i patentdomstolen. Derfor har landet valgt kun at være med i enhedspatentet, og altså ikke tilslutte sig EUs patentdomstol, til trods for at de tidligere var stærke fortalere for den fælles domstol.
Hvis EUs patentdomstol ikke er god nok til Polen, er det så en god ide for Danmark at deltage i den?
8. Trolde
I USA er der opstået en hel forretning omkring opkøb af patenter. Det er ikke længere noget, som Georg Gearløs tager, efter sine mange års hårdt arbejde. De såkaldte ”patent trolde” har kun patentkøb som indtjeningsgrundlag. I et stort marked som EU, hvor kun ét patent fremover skal tages, vil troldene helt sikkert strømme til.
Et eksempel på hvordan de arbejder, så man bedre kan forstå hvad troldene gør, er sagen om scan-til-email funktionen. Scan-til-email er simpelthen bare, at man ligger et papir i en scanner, og i stedet for at det bliver gemt på ens computer, så kan man sende det direkte til en email adresse. Det er en funktion rigtigt mange virksomheder benytter sig af.
Et amerikansk advokatfirma, der arbejder på vegne af patenttrolden MPHJ, sender regninger rundt til alle virksomheder, de tror måske benytter sig af scan-til-email funktionen. Regningerne er på relativt små beløb på omkring 5.000 kr per medarbejder, som mange virksomheder vælger at betale for at slippe for en lang og dyr retssag. MPHJ ejer patent på scan-til-email, for ingen havde tænkt på at tage patent på det tidligere. Til gengæld har MPHJ ingen produkter og har heller ikke selv opfundet scan-til-email. MPHJ lever simpelthen af deres patenter på andres produkter, der giver dem mulighed for at opkræve beskyttelsespenge fra dem, der ikke har råd til en retssag.
9. Softwarepatenter
Blandt de mest kritiske grupper overfor EUs patentdomstol, er softwareudviklerne. I dagens Danmark – og EU for den sags skyld – er softwarepatenter ikke juridisk gyldige. Det er i en nøddeskal fordi, at et patent på software vil hindre udviklingen, da der er stor tradition for at bygge videre på andres produkter for at alle i sidste ende sidder med den bedste teknologi.
Udover det, så betyder software patenter at enhver virksomhed med en hjemmeside, eller som bruger teknologi på deres kontor eller i produktion, er sårbare overfor retssager.
10. Demokratisk falliterklæring
Kigger vi nærmere på udstedelsen af disse ugyldige softwarepatenter finder vi også et demokratisk underskud. EU-parlamentet, den eneste direkte valgte EU institution, er modstandere af softwarepatenter. Alligevel så bliver de udstedt af Det Europæiske Patentkontor. Det viser bare at indtjening er vigtigere end EU-parlamentets lovgivning.
11. Udemokratisk folkeafstemning
Til EU-parlamentsvalg har vi i Danmark aldrig har en valgdeltagelse på over 60%, og den ligger som oftest på omkring 50%. Ved afstemningen omkring EU’s patentdomstol er et nej-flertal ikke nok, det kræver udover flertallet, at over 30% af den stemmeberettigede befolkning stemmer nej. Det vil sige, at hvis vi får en valgdeltagelse på 50%, så skal 60% stemme nej. Hvis bare 59% stemmer nej, så får vi stadig EUs patentdomstol.
12. Skræmmekampagnen
EUs patentdomstolstilhængere kører en skræmmekampagne om, hvor dårligt det vil gå det danske erhvervsliv hvis vi ikke bliver en del af domstolen. De hævder at det bliver både dyrt og bureaukratisk for den lille virksomhed. Det vil, ifølge dem, koste os jobs at stå udenfor, men give os jobs hvis vi deltager. Alligevel kan Folketinget ikke regne ud, hvor mange jobs det handler om. De aner simpelthen ikke hvor mange jobs patentdomstolen vil give os, til trods for at de lover os guld og grønne skove.
Samtidigt tør de ikke regne på, hvor mange jobs det vil koste os.
13. Et nej kan gøres om
Hvis vi stemmer nej, så kan vi få lov at stemme igen. Det vil sige, at hvis det mod sund fornuft viser sig vi tager fejl og at EUs patentdomstol er en Guds gave, så kan vi få lov til at blive en del af aftalen på et senere tidspunkt. Hvis vi derimod stemmer ja, uanset hvor dårligt det går, så kan vi ikke få lov til at forlade EUs patentdomstol.